Ankergren: Højt humør i truppen

19.07.2006 10:56

Når Brøndby IF i aften løber på banen til sæsonens første SAS Liga-kamp mod Vejle, bliver det Casper Ankergren der vogter buret i sin 1. holdskamp nr. 97.

I et stort interview i kampmagasinet til SAS Liga premieren ser den nye 1'er frem til den nye sæson, der er blevet indledt med 3-1 over Valur og Liga Cup-sejr i søndags.

- Hver gang vi går på banen spiller vi for æren, respekten og for at vinde så vi får endnu mere selvtillid. Det er også derfor jeg personligt blev glad for at vinde i søndags. En sejr er en sejr og et trofæ er et trofæ, siger Casper Ankergren bl.a. i interviewet.

Hvad sagde træneren til jer efter kampene?

- Han var tilfreds. Han mente vi havde vist godt spil. Der var selvfølgelig nogle ting vi gjorde forkert, men det skulle vi bare "skylle ud" og komme videre ved at fokusere på det positive.

- Den måde trænerne ser på tingene smitter selvfølgelig af i truppen. Det er hele tiden med en positiv indgangsvinkel og jeg synes humøret blandt os spillere er rigtig højt. Jeg har det sådan, at jeg vil gå gennem ild og vand for træneren. Det er meget motiverende den måde han coacher på.

Hele interviewet med Ankergren kan du læse i kampmagasinet til aftenens kamp. Det koster kun 20 kr. og kan købes ved indgangene og i boderne på Brøndby Stadion.

Det får du bl.a. i Kampmagasinet

  • Sportschefen byder velkommen, ved Anders Bjerregaard
  • Trænerens optakt til kampen, ved René Meulensteen
  • Stort interview med Casper Ankergren
  • Signeret spillerplakat med Casper Ankergren
  • Nyhedsoversigt fra brondby.com
  • Fyldig statistik
  • Skæve vinkler på kampen
  • Tilbageblik på den succesfulde Brøndby Dag
  • Stor quiz
  • Trupperne

Casper Ankergren

Casper Ankergren er ny 1'er i Brøndby IF og siger i et stort interview i Kampmagasinet at stemningen i truppen er rigtig god.