Mads J ude i 4-6 uger
27.01.2006 12:02
Mads Jørgensen står foran en pause på fire til seks uger. Det er kendsgerningen efter onsdagens knæoperation på Gildhøj klinikken, hvor Brøndbyspilleren blev opereret i sit højre knæ.
Med udsigt til fire til seks ugers pause er det tvivlsomt om højrekantspilleren bliver klar til forårspremieren i SAS Ligaen den 12. marts mod F.C. København.
- Det er ærgerligt, sådan er det altid at være skadet. Det er lang tid at være ude, men der er ikke andet at gøre end at komme i gang med genoptræningen, fortæller Mads Jørgensen.
Mads Jørgensen skal nu holde sig helt i ro i en uges tid endnu, inden han langsomt kan påbegynde sin genoptræning.
Mads Jørgensen er ude af spillet i de kommende 4-6 uger efter onsdagens knæoperation.