Sneflokke kommer vrimlende

16.02.2006 16:12

Greenkeeperen på Tønsberg Gressbane har ekstra travlt i disse timer. Sneflokkene kommer vrimlende i stort antal, og alt manskab er sat ind på at holde banen snefri, således at opgøret i Royal Leagues 6. runde mod Lillestrøm kan spilles planmæssigt kl. 20:35.

Brøndbyspillerne landede godt 1 time forsinket i Gardermoen Lufthavn ved Oslo kl. 12, og tog derefter den korte tur gennem snedriverne til SAS Radisson Airport Hotel hvor holdet har base.

Senere i eftermiddag kører Per Nielsen & Co. ned mod Tønsberg Gressbane - en køretur der kommer til at tage to- en halvtime. Den opvarmede 3. generations kunstbane lægger til daglig "græs" til FK Tønsbergs hold i den norske 3. division.

Du kan følge aftens kamp på brondby.coms liveupdate, lige som du kan se et sammendrag af kampen kl. cirka 22:30 på Kanal5.