Per: Bedre til mudder

10.02.2006 10:18

Med fuld spilletid i gårsdagens Royal League-nederlag til F.C. København, kom anfører Per Nielsen op på 464 kampe i Brøndbytrøjen, og dermed tangerede Nielsen Mogens Kroghs kampantal.

De to deler nu tredjepladsen over flest spillede kampe for Brøndby IF, men det betød mindre på en aften hvor Brøndbys Royal League-ambitioner led et alvorligt knæk.

- Det var svære betingelser her til aften, banen var dårlig, men det er naturligvis ens for begge hold, så det skal ikke være nogen undskyldning. Vi spiller bare ikke som vi bør når banen er i sådan en tilstand, og det bliver vi straffet for, indlede en skuffet anfører.

- Vi kommer under pres 20 minutter inde i 1. halvleg, og formår ikke at omstille os før i slutningen af 2. halvleg. Når jeg skal se det positive i kampen i dag, så synes jeg at vi viser, at vi har nogle rigtigt gode momenter i kampen, med en stærk offensiv. De to nye i front gjorde et rigtigt godt stykke arbejde, og så snart at banerne er til at spille på, er jeg sikker på at folk nok skal komme til at se hvad holdet egentligt kan. Elange viste også gode takter, så de tre kan vi ikke være andet end tilfredse med, mente Nielsen inden han rundede af.

- Indtil da må vi bare blive bedre til at spille på mudrede baner, inden længe skal vi til Silkeborg, og der er det nok heller ikke bedre.

Morten Duncan afslutter

Duncan og Ericsson arbejdede godt i front for Brøndby. Duncan har her en afslutning på stolpen, men ind ville bolden ikke for den ihærdige angriber.

Ekstra på brondby.com