Laudrup: Vi skal tilpasse os

10.02.2006 10:07

Det er selvfølgeligt ærgerligt at starte med et nederlag, men på trods af det synes jeg at vi i perioder af kampen så mange gode takter. Vi må bare erkende at de kommende 1-1½ måned må vi væk fra den spillestil vi så gerne vil spille; banerne er simpelthen ikke til det, sagde Michael Laudrup på pressemødet efter årets første kamp.

- De første 15-20 minutter så det rigtigt godt ud, bolden blev spillet godt rundt og vi kom hurtigt frem til chancer, herefter overtog F.C. København mere og mere, og vi kunne ikke rigtigt få spillet til at fungere. Vores afleveringer lykkedes ikke, det blev typisk til 3-4 afleveringer inden vores opspil blev brudt. Vi spillede for naivt, forholdende taget i betragtning. Vi må ikke forvente at vi bare kan spille vores normale spil, der skal vi blive bedre til at omstille os. De sidste 25 minutter hvor vi spillede med tre mand i forsvaret overtog vi igen, og kunne vel egentligt godt have udlignet, mente Laudrup videre.

Martin Ericsson

Martin Ericsson havde svære betingelser på den dårlige bane, men viste i glimt sin store tekniske kunnen.

Mere direkte

- I starten af 2. halvleg spiller vi stadig naivt og ikke simpelt nok, og det udnytter F.C. København til at score de to mål på relativt kort tid. De har så deres chancer resten af kampen, og vi har vores hvor Kim Christensen scorer et flot mål, og Morten Rasmussen er tæt på et par gange.

- Jeg synes at vores tre nye spillere alle gjorde en god figur, der er ingen tvivl om at det er kvalitetsspillere vi har fået fat i. De er alle tre teknisk betonede, hvilket jeg også synes at vi fik set banen til trods. Jeg er meget tilfreds med deres indsats og er ikke i tvivl om, at vi nok skal komme til at se deres fulde potentiale, når vi for alvor kommer i gang til marts, sagde Laudrup der mange alternativer i truppen.

- Holdopstillingen skal man ikke ligge så meget i. Vi har nogle kampe op til ligastart hvor spillerne skal have 90 minutter i benene. I de kampe kommer vil til at arbejde frem mod en startopstilling.  

- Hvis jeg skal konkludere og se fremad på baggrund af aftenens kamp, vil jeg sige at vi bliver nødt til at indrette os til forholdene, og spille mere direkte. Det vi jo nu nogle kampe til at rette op på, inden SAS Ligaen går i gang igen, sluttede Laudrup efter første kamp i 2006.

Morten Duncan

Morten Duncan Rasmussen fik en lovende debut i Brøndbytrøjen.