Fremgang for Lorentzen

27.02.2006 13:15

Det går fremad for Kasper Lorentzen, der har døjet med knæproblemer den seneste måned. En undersøgelse på Gildhøj Klinikken her til formiddag har vist, at Lorentzen nu kan påbegynde let træning.

I første omgang står den på cykeltræning og boldøvelser for stortalentet.

- Det går den rigtige vej. På fredag skal jeg tjekkes igen og så ved vi mere om hvornår jeg igen kan træne fuldt med, fortæller Kasper Lorentzen.

Det er meniskproblemer i det venstre knæ der har generet Lorentzen.

Kasper Lorentzen

Kasper Lorentzen i aktion i efteråret på Brøndby Stadion.