
Svære modstandere til Brøndby
20.12.2006 12:46
Der venter Brøndby gode træningsmodstandere i Maspalomas Cup, når truppen rejser på træningslejr på Gran Canaria den 16. januar.
Et mesterhold, en Champions League-deltager (der har vundet mesterskabet 2 gange de seneste tre år) og et hold der var ubesejrede UEFA Cuppens gruppespil i efteråret venter forude for Brøndby i årets første tre træningskampe.
Det norske storhold, Rosenborg, der genvandt mesterskabet i Norge i 2006, er den ene kvalificerede modstander, mens det rumænske hold Rapid Bukarest er det andet modstanderhold. Rumænerne ligger med i toppen i den bedste rumænske række og imponerede i UEFA Cuppens gruppespil med fire uafgjorte kampe, bl.a. mod Panathinaikos og Paris Saint-Germain.
Turneringens sidste hold er det ukrainske storhold Shaktar Donetsk, der p.t. ligger på 2. pladsen i den ukrainske liga. Shaktar Donetsk er forsvarende mester og deltog i Champions League i denne sæson, hvor italienske Roma bl.a. blev besejret.
Kampene spilles den 17., 18. og 19. januar. Se spilleplan.
Brøndby er forsvarende vindere af Maspalomas. I januar måned i år blev Rosenborg bl.a. besejret efter straffesparkskonkurrence.