Vi møder Frankfurt

25.08.2006 12:57

Brøndby IF møder Eintracht Frankfurt i UEFA Cuppens 1. runde. Det står klart efter lodtrækningen over middag i Monaco. Det første opgør spilles den 14. september i Frankfurt,  mens der er returkamp 14 dage senere, den 28. september, på Brøndby Stadion.

- Det er ikke nogen ønskemodstander, men omvendt har vi historisk set gode erfaringer mod tyske hold. Det bliver en meget vanskelig opgave, men vi tror på vi har en chance. Uanset hvem modstanderen var blevet, ville ambitionen fortsat være at komme i gruppespillet, udtaler sportschef Anders Bjerregaard.

I starten af næste uge kan du tjekke billetinformation her på brondby.com. Spilletidspunkterne for de to kampe er ikke fastlagt endnu.

Brøndbyjubel

Brøndby møder Eintracht Frankfurt i 1. runde i UEFA Cuppen.