Peguero: Snart kender folk mig

01.08.2006 08:07

- Det er en god træning. Bolden er hele tiden med og øvelserne er gode. Trænerteamet virker meget dygtige og jeg er sikker på de kan hjælpe mig med at videreudvikle mig som spiller. Det har været en rigtig god start for mig, siger Peguero til brondby.com efter mandagens træning.

Den nye angriber i Brøndby IF er efter sigende det største navn i haitiansk fodbold og "Pedro" har fået en god start i klubben.

- Fra den første dag følte jeg mig meget velkommen. Alle gutterne kom over og sagde hej og de var meget venlige, siger han.

Efter nogle succesfulde sæsoner i Major League Soccer gælder det nu udfordringen i Brøndby IF.

- Det er en drøm at komme til Europa og Brøndby er en rigtig god klub. Faciliteterne er pæne, stadion er fedt og så er der rigtig mange fans. Jeg var med på udebane i søndags (på SAS Arena, red.) og der imponerede fansene mig virkelig. De sang jo hele tiden, og det har jeg aldrig oplevet i USA. Slet ikke på den måde, siger 19'eren der var publikums yndling i både Colorado og New York Red Bulls.

Ambitionen er at vinde titler med Brøndby IF og angriberen, der forekommer ukendt for de fleste, vil gøre alt for at overbevise fansene og holdkammeraterne om sin kunnen.

- Folk her i Danmark kender mig ikke, men det kommer de til. Snart, slutter Peguero med et glimt i øjet.

Første gang man kan se Peguero i aktion er i morgen aften, hvor planen er at han deltager i Mindekampen i Næstved.

Peguero

Peguero viste god teknik under træningen.

Peguero

Peguero havde ikke besvær med at lægge bolden "død" på hovedet.

Peguero

Peguero har overtaget nr. 19 efter Johan Elmander.

Peguero

I morgen aften forventes det at Peguero får spilletid i mindekampen i Næstved.

Peguero

Peguero leger videre med Kasper Lorentzen i baggrunden.

Peguero

Hurtig og atletisk - Brøndbys nye 19'er.

Peguero

"Pedro" header et Rytter indlæg i kassen via stolpen.

Peguero

Med købet af Peguero har cheftræner René Meulensteen endnu flere strenge at spille på i offensiven.