Meulensteen: For langsomt

10.08.2006 23:21

- Resultatet kan vi ikke ændre, men vi kan glæde os over at vi ikke tabte, for det kunne meget vel have været blevet konsekvensen. Flora Tallinn lugtede blod efter Caspers udvisning, konstaterer Rene Meulensteen efter aftenens nulløsning i Estland.

- Men i stedet for at holde fast i skuffelsen over at vi ikke vandt, skal vi fokusere på at esterne skal frem og score på Brøndby Stadion for at komme videre, og det skal vi selvfølgelig forhindre. Og så skal vi i øvrigt selv sætte sagerne på plads.

Kredit til Tørnæs

Cheftræneren var ikke synderligt begejstret for spillet, men fandt dog positive momenter:

- Vi spiller alt for langsomt i første halvleg. Der kommer en del fejlafleveringer, og det påvirker selvtilliden, og vi får ikke spillet til at glide. Jeg synes dog at vi får rettet lidt op på det i 2. halvleg, men så får vi et slag i form af Caspers udvisning.

- I den forbindelse skal Tørnes have kredit. Han går ind og klarer det flot på et tidspunkt hvor kampen er blevet ekstra intens, og der er nerver på. Han er med til at holde nullet og dermed give os et udmærket udgangspunkt i returopgøret, selv om vi naturligvis kom for at vinde, afslutter Meulensteen inden holde rejser retur til København.