Islandsk landsholdsspiller til Brøndby

30.08.2006 19:02

Brøndby IF og den engelske 1. divisionsklub Stoke City blev i dag enige om transfer af den islandske landsholdsspiller Hannes Sigurdsson, og her til aften faldt forhandlingerne mellem Brøndby IF og spilleren endeligt på plads.

Den 23-årige angriber indledte sin profesionelle karriere i FH Hafnarfjordur i 2001. Året efter skiftede han til Viking Stavanger i Norge hvor det i alt blev til 55 kampe kampe, inden han fortsatte i engelsk fodbold, hvor han i 10 kampe scorede 1 mål i sæsonen 2005/2006. I 2005 debuterede han på det islandske landshold mod Italien (4 kampe, 1 mål).

Sigurdsson har scoret for Stoke.

Sigurdsson har scoret for Stoke.

- Det er ikke nogen hemmelighed at vi har arbejdet på at styrke vores offensiv. Pegueros og Duncans skader har gjort dette endnu tydeligere, men skaderne har som sådan være sekundære i forhold til arbejdet med at finde en angriber der kan styrke bredden.

- Ham har vi fundet i Hannes Siggurdsson. Han har han den rette power til at spille i vores angreb, han er høj og giver os styrke i luften, og samtidig er han en god pasningsspiller som matcher den måde vi ønsker at spille fodbold på. Vi kender ham som en meget ambitiøs spiller med et stort vinderinstinkt, og det er de kvaliteter man skal besidde for at komme til denne her klub, fortæller cheftræner René Meulensteen.

Hannes Sigurdsson deltager i øjeblikket i det islandske landsholds samling forud for EM-kvalifikationskampen mod Nordirland i Belfast på lørdag. Han tiltræder i Brøndby på 3-årig kontrakt og træner med for første gang når Island hjemme har mødt Danmark på onsdag i EM-kvalen.

Tjek spiller