Giovanni Rector på kontrakt

31.08.2006 15:01

Den 24-årige angriber Giovanni Rector har gjort det så godt i de seneste tre dages prøvetræning, at Brøndby IF i dag har indgået en 3-årig kontrakt med sydafrikaneren.

Giovanni Rector kommer fra den sydafrikanske klub FC Fortune hvor han har spillet én sæson. Han har tidligere spillet i Excelsior Mouscron hvor han kom i flere engelske klubbers søgelys.

- Giovanni tilfører os kreativitet og udforsigelighed i angrebet, han har vist at han har et godt blik for spillet, og at han er direkte. Vi har masser af kreativitet på holdet, og vi er gode gode til at bygge spillet op, men vi skal også kunne score målene. Og det kommer Gio til at gøre for os sammen med Hannes Sigurdsson. De to vil supplere hinanden utrolig godt i angrebet, og jeg er sikker på at de vil score mange mål, fortæller cheftræner René Meulensteen.

Sulten og ambitiøs

- Jeg ved godt at nogle vil bebrejde os at vi ikke har købt store profiler, men jeg vil som træner have at klubben køber spillere som er gode med potentiale til at blive store. De skal have talentet, være sultne og ambitiøse. Både Gio og Hannes har de kvaliteter og matcher derfor planerne om at bygge et stærkt Brøndbyhold op, uddyber Meulensteen.

Giovanni Rector har bl.a. været i aktion i en træningskamp mellem Brøndby IF og FC Nordsjællands ungdomsspillere, hvor han imponerede trænerstaben med sit direkte spil og sine mange afslutninger. Han tiltræder omgående i Brøndby IF og får rygnummer 12.

Tjek spiller

  • Giovanni Rector