Første clean sheet i syv runder

07.08.2006 09:16

Brøndby IF fik lørdag aften klubbens første "clean sheet" i denne sæson, da AC Horsens blev besejret med 3-0 på Brøndby Stadion. Og faktisk har de blå-gule ikke holdt buret rent de foregående seks runder eller siden 0-0-kampen mod FCK 30. april i Parken.

På hjemmebane skal man tilbage til 17. april for at finde seneste tilfælde af ?clean sheet?. Her vandt Brøndby med 3-0 over Esbjerg.

Casper Ankergren

Casper Ankergren modtog før kampen blomster for at have rundet 100 1. holdskampe for Brøndby forrige weekend. Efter de 90 spilleminutter kunne Ankergren også glæde sig over det første "clean sheet" i SAS Ligaen i denne sæson.

Perfekt start

Efter SAS Ligaens første fire runder er det Brøndby IF, der kan bryste sig af at være det mest sete mandskab. De blå-gules første fire opgør er alle set af mindst 10.000 tilskuere, og gennemsnittet ude og hjemme lyder på 12.578 tilskuere pr. kamp.

På hjemmebane har Brøndby haft 40.039 tilskuere til de tre opgør mod Vejle, Silkeborg og AC Horsens, hvilket svarer til 13.346 i gennemsnit.

Brøndby har desuden lagt sig i spidsen for hjemmebanestillingen, som Vestegnens Drenge kan vinde for tredje sæson i træk. Ni point og en målscore på 7-2 har givet cheftræner Rene Meulensteen den perfekte start på Brøndby Stadion, hvor hjemmeholdet kun har tabt seks af de seneste 54 kampe!

Fans

Jubel på Brøndby Stadion efter sejren

Fan

Farve på Faxe-tribunen.

Fans

Igen i lørdags var opbakningen helt fantastisk på Brøndby Stadion.

Produceret i samarbejde med netsuperligaen.dk.