
Brøndby jagter femte åbningshattrick
03.08.2006 10:01
Efter to 2-1-sejre i sæsonens to første hjemmekampe kan Brøndby IF hente et hattrick i hjemmesejre, hvis de blå-gule formår at slå AC Horsens på Brøndby Stadion lørdag aften. Det vil i så fald være i alt femte gang i Superligahistorien, at Brøndby indleder en sæson med mindst tre hjemmesejre i træk.
Rekorden blev sat sidste sæson, hvor Brøndby indledte på hjemmebane med fem fulde gevinster over FC Midtjylland, Silkeborg, AaB, FC Nordsjælland og SønderjyskE. I sæsonen 2001/2002 åbnede Brøndby med fire hjemmesejre over AGF, OB, Silkeborg og FCK, og målscoren var ikke mindre end 13-0 til hjemmeholdet. I sæsonerne 1996/1997 og 1999/2000 blev til tre point i de tre første opgør.
I de indbyrdes opgør med AC Horsens endte tingene lige i sidste sæson med 0-0 i de to klubbers første indbyrdes møde, mens holdene vandt en hjemmesejr hver med cifrene 4-1. Derfor har Brøndby noget at hævne fra de to klubbers møde i næstsidste spillerunde sidste sæson.
Produceret i samarbejde med netsuperligaen.dk.
Kim Daugaard scorede et pragtmål senest AC Horsens gæstede Brøndby Stadion. Her vandt de blå-gule hjemmekampen med hele 4-1.