Nyt jysk nederlag

23.04.2006 19:32

FC Midtjylland vandt 2-0 over Brøndby IF, der dermed led sæsonens sjette udebanenederlag i SAS Ligaen. Brøndby gjorde det ellers fint i Herning, men to mål indenfor 10 minutter sænkede det hårdtarbejdende Brøndby-hold der gav debut til U-20 talentet Mike Jensen.

Martin Ericsson

Martin Ericsson, Johan Absalonsen og Thomas Rasmussen fik i fællesskab Brøndbys største chance i kampen.

Ungt midterforsvar

Efter sidste torsdags skuffende pokalnederlag i Esbjerg, var det her til aften tid til genrejsning i det jyske, og kampen om mesterskabet 2006. Efter rækkens førerholds sejr i lørdagens kamp i Horsens, var presset på de blå-gule; kun sejr talte.

Flere skader var stødt til holdet, hvilket gav udskiftninger på Brøndbys midtbane og i forsvaret. Henrik Kildentoft afløste Trond Andersen i midterforsvaret, ved siden af Morten Rasmussen, og Stefan Schmidt var med fra start i stedet for Marcus Lantz, ligesom Johan Absalonsen erstattede Jonas Kamper. Dermed var det et meget ungt midterforsvar der skulle løfte den erklærede opgave med at holde nullet, også i Jylland.

FC Midtjylland har ikke længere mulighed for at nå det store i ligasammenhæng, men som altid var holdet en yderst kompetent modstander på eget græs. Dette blev da også afspejlet fra kampens start hvor det hurtigt skulle vise sig hvor kampen ville komme til at stå. Midtbanen var ganske hurtigt scene for en krig af dimensioner hvor der blev givet og taget af godt hjerte.

Sjældent i første halvleg lykkedes det dog for de to hold at kreere noget bemærkelsesværdigt, dertil var banen simpelthen for ringe. Det blev dog til et par chancer til hvert hold, men ikke nogle der for alvor blev de store prøvelser for de respektive målmænd. Set med blå-gule øjne var det dog en solid præstation af Brøndbys forsvar hvor specielt Morten Rasmussen igen imponerede med sin hurtighed og sikkerhed.

Johan Absalonsen

Johan Abbalonsen i nærkamp.

Pres

Anden halvleg startede som første sluttede med kampen om midtbanen, men uden den store skønhedsværdi. Mange høje bolde blev sendt af sted fra begge hold, uden nogen nærmere adresse, hvilket gjorde kampen til en noget uskøn forestilling. Med godt en halv time tilbage af kampen lykkedes det dog Brøndby at få sat FC Midtjylland holdet under et godt pres, hvor der opstod en del chancer der med lidt held kunne have endt med scoring.

I stedet gik det, som vi har set så mange gange før, med at hjemmeholdet fik bragt sig foran på holdets første chance i halvlegen. Dermed var Brøndby nødsaget til at sætte endnu større pres på FC Midtjylland for at få de mål der ville sikre den nødvendige sejr. Presset gav naturligvis nogle huller bagude og det udnyttede FC Midtjylland 10 minutter senere til at bringe sig yderligere foran på et flot gennemspillet angreb.

De to mål gav ganske naturligt anledning til rokader på Brøndby holdet hvor det blev til debut til 18-årige Mike Jensen, der afløste Stefan Schmidt på midtbanen. Morten Duncan Rasmussen vendte også tilbage efter skadespause i angrebet. Den offensive styrkelse hjalp dog ikke de blå-gule der måtte indkassere endnu et nederlag i det jyske.

Duncan og Rasmussen

Morten Duncan Rasmussen blev skiftet ind i 2. halvleg.

Kampen