Første målløse kamp på Heden

24.04.2006 08:05

Ottende gang blev ulykkens gang for Brøndby IF, der søndag måtte gå målløse fra banen efter en udekamp i SAS Ligaen mod FC Midtjylland. Efter syv opgør på den jyske hede, hvor Brøndby var kommet på måltavlen hver gang, endte det i går med 0-2, og det er blot anden gang i i alt 18 indbyrdes opgør, at Brøndby ikke finder vej til nettet mod FC Midtjylland.

Første gang var 2. april sidste år på Brøndby Stadion, hvor David Nielsen og FC Midtjylland sikrede sig en 1-0-sejr. Ellers har Brøndby scoret i de øvrige 16 kampe mod ulvene og sågar holdt midtjyderne fra at score i fire tilfælde - tre i Brøndby og ét i det midtjyske.

Tilskuerrekord

Søndagens kamp blev overværet af 10.505 tilskuere, og det var første gang i sæsonen, at der var et femcifret antal tilskuere på SAS Arena. Dermed satte Brøndby for sjette gang i sæsonen en tilskuerrekord som udehold. Det sker igen allerede i næste runde, hvor over 40.000 forventes at møde op til guldbraget mod FCK i Parken.

Produceret i samarbejde med netsuperligaen.dk.

Henrik Kildentoft

Henrik Kildentoft udtrykte efter kampen sin utilfredshed over nederlaget i SAS Arena.