Rasmussen håber på god kamp

09.09.2005 10:50

Brøndbys nye venstrekantsprofil Thomas Rasmussen står foran sin hjemmebanedebut på Brøndby Stadion, når de danske mestre og pokalvindere i morgen får besøg af oprykkerne fra SønderjyskE. Efter 3-0 nederlaget i debuten i Århus mod AGF, er ambitionen klar for den nye Brøndbyspiller.

- Jeg har set SønderjyskE nogle gange, og de har spillet friskt fra start. Jeg synes godt, at man kan sammenligne dem lidt med Farum, da vi rykkede op. De spiller friskt til og forsøger ikke at fedte sig igennem, siger Thomas Rasmussen

- Jeg regner med, at det bliver en god og underholdende kamp, hvor vi skal bevise, at vi er i stand til at kontrollere det og køre bolden rundt i et højt tempo, forudser Thomas Rasmussen der naturligvis håber og tror på en sejr i hjemmebanedebuten.

Der er kick off lørdag kl. 17.00 på Brøndby Stadion.

Thomas Rasmussen med bolden

Thomas Rasmussen kan i morgen debutere på Brøndby Stadion som Brøndbyspiller.