Laudrup: Forskel

10.09.2005 21:12

- Vi fik vist, at der ér forskel på top og bund, og at vi skal vise det hver gang, hvis vi vil vinde disse kampe. I får vi spillet den hurtigt rundt i perioder, og vi sætter godt tempo på. Det er den forskel der skal vises i sådanne kampe, og det gør vi i dag.

Michael Laudrup er afslappet og glad for sejren og de 3 point.

- Vi har haft 2 ugers pause og med 4 kampe mere i benene end mange af de andre hold plus to nye spillere vi skal have spillet ind, har det nok været en lille fordel for os. Vigtigst er det dog, at vi formår at holde presset højt indtil vi kommer foran 2-0, og da vi scorer det tredje lukker kampen helt.

Spillerne takker for opbakningen.

Spillerne takker for opbakningen fra Faxe Tribunen.

Ros

Lidt mod sædvane deler Laudrup roser ud til enkelt-spillere.

- Trond gør det rigtig fornuftigt i dag. Han skal selvfølgelig lige i gang, men det er tydeligt at se, at vi har at gøre med en meget erfaren spiller. Han gør det simple i dag, og fungerer rigtig godt med Agger.

- Det samme med Thomas Rasmussen. Han er en hurtig spiller med et rigtig godt venstreben, og det viser han i dag. Han skal selvfølgelig også mere med ind i rytmen, men der er slet ikke tvivl om, at han bliver rigtig god for os. Han er tæt på at score et mål, men jeg hæfter mig mere ved spillet, fortæller Laudrup, og fortsætter:

- Skoubo har startet sæsonen rigtig godt. Han har scoret i ligaen og i vores internationale kampe, og har udviklet sig rigtig godt spillemæssigt. Han er vigtig for vores spil, og det er dejligt at han har udviklet facetter i spillet, der gør vores spil endnu bedre. Han er blevet mere boldfast og meget bedre til at dække bolden, og så scorer han de mål, der er så vigtige for omgivelsernes bedømmelse af hans spil.

Kim Christensen var tilbage efter sin skade.

Kim Christensen var tilbage efter sin skade.

Vel rustet

Cheftræneren ser frem mod ugens europæiske udfordring med optimisme:

- Vi står godt til torsdag. Vi har haft flere spillere med skader, der nu er kommet tilbage, og vi er nu nede på de vanlige 4-5 stykker, smiler han skævt.

- Vi har samtidig fået restitution i et par uger, og de spillere, der er kommet hjem fra landsholdsture, har alle gode oplevelser og positive resultater med hjem. Vi står i det hele taget overfor en vigtig etape af sæsonen med 2 Europa-kampe, udekampe i Viborg og Odense, samt hjemmekampen mod FCK.

- Med tilgangen i truppen synes jeg vi står rigtig godt rustet. Den kommende periode vil så vise om jeg har ret, runder cheftræneren af.