Garanti for mål

18.09.2005 10:00

Der er stor sandsynlighed for, at netmaskerne kommer til at blafre mindst én gang, når Viborg tager imod Brøndby på søndag i SAS Ligaens 9. spillerunde. De to hold har således kun én gang spillet 0-0 i en Superligakamp, og på Viborg Stadion er det endnu ikke endt målløst.

Derudover er der også gode muligheder for, at de blå-gule kommer på tavlen i søndagens opgør. Godt nok har Brøndby ikke scoret de seneste to kampe på fremmed græs, idet de seneste to opgør er endt med 0-0 og 0-3, men på Viborg Stadion skal man helt tilbage til 12. september 1999 for at finde det nyeste tilfælde, hvor de grønblusede jyder holdt Brøndby helt fra fadet.

Skoubo har scoret mod Viborg.

Skoubo har scoret mod Viborg.

Brøndby har to gange holdt nullet i Viborg. I sidste indbyrdes opgør i sidste sæson blev det til en 2-0-sejr, og 20. september 1996 vandt gæsterne 1-0.

Den mest målrige kamp nogensinde mellem de to hold på Viborg Stadion indeholdt fire scoringer. Holdene har flere gange spillet 2-2, og Brøndby har én gang vundet 3-1.

Produceret i samarbejde med netsuperligaen.dk