Det hele begyndte mod Viborg

16.09.2005 13:13

Brøndbys angrebs-es, Johan Elmander, har formentlig gode minder fra den første gang, han stod over for Viborg i SAS Ligaen. For efter 807 målløse minutter i hans første 10 og tre kvart kamp var det mod netop Viborg, svenskeren fik scoret sit første mål i den blå-gule trøje.

Målet faldt 67 minutter inde i opgøret på Brøndby Stadion 6. november sidste år, og der kan man virkelig tale om en spiller, der fik hul den så berømte byld. For efter det måske lidt heldige mål mod Viborgs daværende målmand, Jesper Christiansen, kom scoringerne for alvor fra Elmander.

Johan Elmander har scoret sit første mål i blå-gult.

Johan Elmander har scoret sit første mål i blå-gult.

Siden målet er det blevet til i alt ni scoringer i SAS Ligaen - i denne sæson dog indtil videre kun et enkelt mål, nemlig scoringen til 1-1 i 2-1-sejren mod FC Nordsjælland 20. august på Brøndby Stadion.

Johan Elmander har en enkelt gang lavet to mål i samme opgør. Det var 28. november sidste år, hvor han sørgede for scoringerne til 1-0 og 2-0, inden Herfølges Peter Gravesen reducerede til resultat 2-1 i overtiden på Herfølge Stadion.

Produceret i samarbejde med netsuperligaen.dk