![](https://cde-bif-cms-prod.azureedge.net/media/rqegfgzx/biffile0_1puf3di91u313ajp6yoz_32328.jpg?width=2560)
Begge hold søger stabilitet
24.09.2005 10:00
Både Brøndby IF og OB er på jagt efter stabiliteten, når de to mandskaber tørner sammen i lørdagens fremskudte tv-opgør på Fionia Park i Odense. For Brøndbys vedkommende gælder det om at finde melodien på udebane, mens OB endnu mangler at vise tilskuerne noget på hjemmebane.
Brøndby har kun vundet én af de fire udekampe i denne sæson, og holdet er derfor på en beskeden syvendeplads i udebanestillingen. OB har spillet fem hjemmekampe og kun vundet de to. OB, der ellers plejer at være stærke i egen hule, indtager dermed kun en ottendeplads i stillingen over hjemmebaneresultater.
Martin Retov lægger an til en aflevering.
Senest vandt OB dog på hjemmebane. 18. september blev det til en 3-1-sejr over Silkeborg IF. Brøndby har ikke hentet alle point på fremmed græs siden sæsonens første udekamp 31. juli i Esbjerg. Dengang vandt de blå-gule med 3-2.
Produceret i samarbejde med netsuperligaen.dk