23 Brøndbyspillere benyttet

22.09.2005 12:07

Brøndby IF har været plaget af skader i de seneste runder i SAS Ligaen, og dermed har Michael Laudrup og John "Faxe" Jensen gjort brug af bredden i truppen. Således har hele 23 blå-gule spillere været på græs i efterårssæsonens første 10 kampe, og ingen spillere har opnået fuld spilletid.

Marcus Lantz er den, der kommer tættest på med indtil videre 834 spillede minutter og deltagelse i samtlige 10 kampe for Brøndby IF. Også Martin Retov har spillet alle 10 opgør, men viceanføreren har kun været på banen i 703 minutter.

Johan Elmander har scoret til 1-0 mod OB i forårssæsonen.

Johan Elmander har scoret til 1-0 mod OB i forårssæsonen.

OB har derimod kun gjort brug af 17 spillere i sæsonens 10 første runder, og hele fem spillere har fået fuld spilletid, mens yderligere tre mand har optrådt i samtlige 10 kampe for fynboerne.

Brøndbys mindst anvendte spillere, af dem der har været på banen, er Henrik Kildentoft, der har fået 12 minutter i sin hidtil ene kamp for mestrene. Hos OB har Jesper Lange fået mindst spilletid af de brugte spillere. Han har fået 25 minutter på banen i én kamp.

Brøndbys 23 benyttede spillere har fået i gennemsnit 6,30 kampe i denne sæson. OB?s 17 er oppe på 7,29 opgør i gennemsnit.

Produceret i samarbejde med netsuperligaen.dk