Stærke hjemme mod AGF

29.10.2005 09:16

Brøndby kan kigge tilbage på en stribe gode resultater mod AGF, de seneste mange gange århusianerne har været på Brøndby Stadion i forbindelse med en SAS Ligakamp. De seneste syv kampe i træk har nemlig givet point til de blå-gule i form af fem sejre og to uafgjorte.

AGF har ikke taget alle tre point med hjem fra vestegnen siden 22. juli 2000, hvor gæsterne løb med en 2-1-sejr. Der før skal man tilbage til 6. oktober 1995 for at finde endnu et nederlag til AGF på hjemmebane.

Dermed har Brøndby fik fået point i resten af hjemmebaneopgørene mod netop GF'erne de seneste 10 sæsoner på stribe. Det er det samme som 14 kampe med mindst ét blå-gult point mod AGF.

Brøndbys bedste serie på hjemmebane mod AGF er på fem sejre i træk fra foråret 1993 til foråret 1995. Den nuværende serie har budt på tre sejre i træk, nemlig 2-0 10. august 2003 og 2. maj 2004, samt 4-0 21. november sidste år.

Produceret i samarbejde med netsuperligaen.dk.

Faxe-tribunen

Der er altid lagt op til festlige rammer når Brøndby og AGF møder hinanden.