![](https://cde-bif-cms-prod.azureedge.net/media/qcril00k/biffile0_w6agcuur3bm8x3ug138j_32355.gif?width=2560)
Lorentzen: Vi har overskuddet
24.10.2005 09:22
- Vi har en ekstrem bred trup, og det er det, der gør holdet så godt. Vi har råd til at skifte ud i startopstillingen, og kampen i dag viser at vi har overskuddet i truppen.
- Jeg synes jeg ligger godt til Elmander på toppen. Han søger lidt ned i banen en gang imellem, og selvom jeg ikke er angribertypen, går jeg frem og udfylder hullet, og det lykkes da meget godt, vurderer den dobbelte målscorer beskedent.
- Jeg er glad for at spille, og score mål, men ved også godt at to mål ikke er nogen garanti for en plads i startopstillingen. Det er helt ok, for jeg tror ikke jeg ville kunne spille alle kampe alligevel, og som relativt ny i gamet handler det om, at blive kørt ordentligt ind, og ikke forcere noget.
- Der er kamp allerede på onsdag, og sådan er det resten af efteråret, så mon ikke jeg får mine chancer.
Kasper Lorentzen scorede flot til 3-0 og jublede efterfølgende sammen med Elmander.
Øm Anton
- Fed kamp, og dejligt vi får lavet 5 kasser. Jeg går ud fordi jeg har nogle småproblemer, men håber da jeg kan spille på onsdag igen, sagde Dan Anton Johansen efter kampen.
- Når man spiller en kamp som den i dag, er der ingenting der gør ondt, men jeg kan sgu godt mærke baglåret lige nu.
- Vi er inde i en virkelig god periode, og vi skal udnytte den selvtillid vi har i truppen lige nu, til at lukke hullet op til førstepladsen. Det tror jeg nu også vi gør snart, griner den lille back.