Formkurven går Brøndbys vej

21.10.2005 10:28

Der er Brøndby IF, der har fat i den lange ende, hvis man sammenligner med søndagens gæster FC Midtjylland på Brøndby Stadion i SAS Ligaens 14. runde. Danmarksmestrene har hentet 20 point de seneste 10 kampe i ligaen, og det er det næstbedste, kun overgået af F.C. København med 24 point. FC Midtjylland er placeret som den bløde mellemvare med 12 point.

Kigger man isoleret på de seneste fem opgør ligger Brøndby på 10 point og en aktuel tredjeplads efter Viborg med 13 point og FCK med 11, mens FC Midtjylland er på en niendeplads med blot fire point og tre nederlag i de fem kampe.

Mens Brøndby styrer derudaf på hjemmebane igen i denne sæson, har FC Midtjylland endnu ikke fået rigtig fat, når det gælder ulvenes resultater på fremmed græs. Her er det blevet til blot fem midtjyske point for seks kampe og en målscore på 10-14. FC Midtjyllands eneste udesejr i denne sæson kom ligesom det seneste er tilfældet for Brøndby i Haderslev, hvor Erik Rasmussens mandskab vandt med 4-2 den 28. august.

Produceret i samarbejde med netsuperligaen.dk.

Brøndby vandt sæsonens første kamp mod FC Midtjylland med 3-0

Sæsonpremieren mod FC Midtjylland på Brøndby Stadion endte med en forrygende 3-0 sejr til Brøndby, hvor Morten Skoubo blev dobbelt målscorer.