![](https://cde-bif-cms-prod.azureedge.net/media/oduoms0h/biffile0_duo8zy4j8i3zdyttzbsy_35294.jpg?width=2560)
Brøndby bedst før pausen
12.10.2005 11:11
De danske mestre går ind til søndagens udekamp mod SønderjyskE som SAS Ligaens mest effektive hold - i første halvleg. Ingen andre klubber har scoret så stor en andel af deres mål i første som Brøndby, der har scoret 56% af målene i denne sæson inden pausen.
Brøndbys mest effektive kvarter set over en hel kamp er det sidste kvarter i første halvleg, hvor næsten 29% af de blå-gule mål er scoret i denne sæson. Men også i det første kvarter er Brøndby som regel ganske effektive. Her er 20% af Brøndbys mål i denne sæson nemlig scoret.
Søndagens modstander fra SønderjyskE er derimod bedst efter en puster. Morten Bruuns mandskab har scoret 64% af deres mål i anden halveg, men både kvarteret fra 31. til 45. minut samt fra 61. til 75. minut indeholder 29% af SønderjyskE's mål i sæsonen.
Produceret i samarbejde med netsuperligaen.dk.
Trond Andersen og Brøndbyholdet er målmæssigt bedst før pausen.