Rytter: Hård kamp

11.11.2005 09:04

 Det er dejligt at være tilbage. Jeg har spillet to kampe på andetholdet, men det er klart at det er noget lidt andet at spille her, hvor tempoet og intensiteten er noget andet, fortalte Brøndby IF's tilbagevendte højre back efter kampen.

- Det er vigtigt for mig at få kampe i benene, og at den kom nu er helt efter planen. Spillemæssigt går det fremad, og jeg føler mig klar til at spille i ligaen igen, fortæller han.

Rytter var tilbage i startopstillingen efter sin skadespause.

Thomas Rytter var tilbage i startopstillingen efter sin skadespause.

Aldrig en køn kamp

- Kampen i dag var ret hård. Jeg synes de spiller meget primitivt, hvis jeg kan tillade mig at beskrive det sådan, og det blev aldrig en køn fodboldkamp. Det skyldes selvfølgelig også forholdene, men jeg synes nu heller ikke de forsøgte at spille særligt meget fodbold, smiler han.

- Jeg fik da lagt op til mindst et mål i dag, så jeg er rimeligt tilfreds med egen indsats, runder Rytter af med et selvironisk glimt i øjet.