![](https://cde-bif-cms-prod.azureedge.net/media/ufwpqs4b/biffile_olaa51huc29r0mhvf7ev_33243.gif?width=2560)
Royal League-programmet på plads
01.11.2005 09:39
For andet år i træk har Brøndby IF kvalificeret sig til Royal League - det skandinaviske klubmesterskab, og ligesom i sidste sæson er Brøndbys danske mestre og pokalvindere havnet i samme pulje som arvefjenderne FC København.
Efter de dramatiske sæsonafslutninger i henholdsvis Sverige og Norge, ligger det fast at Brøndby også skal møde Kalmar, der sluttede tre'er i Sverige (i kraft af bedre målscore end Hammerby) og Lillestrøm, der sluttede på en fjerde plads i Norge.
Turen til Lillestrøm er på lidt over 600 km. med bus, der ligger lige i udkanten af Oslo, mens der er omkring halvt så langt til Kalmar i det østlige Sverige.
Tjek Brøndby IF's kampprogram i Royal League 2005/2006 her.
Royal League pulje 3
- Brøndby IF (nr. 1 i Danmark)
- FC København (nr. 2 i Danmark)
- Kalmar FF (nr. 3 i Sverige)
- Lillestrøm (nr. 4 i Norge)
Daniel Agger og holdkammeraterne mødte FCK to gange sidste sæson i Royal League, og det gentages i den nye udgave af Royal League, hvor de blå-gule også står til at møde Kalmar og Lillestrøm.