![](https://cde-bif-cms-prod.azureedge.net/media/febgqung/biffile0_9m7y7gfi0xnnqlr34p5a_33191.jpg?width=2560)
Over tre år uden nederlag
06.11.2005 12:58
Brøndby IF er endog særdeles godt kørende, hvad angår opgør i SAS Ligaen mod AaB. De blå-gule har således ikke tabt en kamp mod nordjyderne siden 10. august 2002, hvor det blev til en bet på 1-3 på Aalborg Stadion. Siden har de to klubber mødt hinanden ni gange i ligaen, og Brøndby har vundet fire gange, mens fem kampe, deriblandt de seneste tre i træk på Aalborg Stadion, er endt i pointdeling.
Senest Brøndby var det gæstende hold i det nordjyske endte en særdeles målrig affære med 3-3, efter AaB ellers havde ført med 3-1. Men Brøndbys pt. skadede forsvarsspiller, Daniel Agger, ville det anderledes, og han scorede for hidtil eneste gang i sin karriere to mål i samme kamp og sikrede det ene point til hjemrejsen.
Det var i øvrigt kun femte gang i 26 opgør, og første gang siden 9. september 2001, at Brøndby formåede at score så meget som tre mål på Aalborg Stadion. Første gang var 13. oktober 1991, hvor det rakte til en 3-2-sejr, mens klubbens største sejr nogensinde i Aalborg kom i hus i den såkaldte "romerlyskamp", der endte 3-0 til Brøndby 1. september 1995 og - for resten af opgørets vedkommende - 6. april året efter.
I forårets mesterskabskamp fightede de blå-gule sig tilbage i Aalborg, og takket være to Daniel Agger-scoringer blev det 3-3 efter klar AaB-føring.
Stadionrekord at leve op til
AaB og Brøndby har intet mindre end en stadionrekord i Aalborg at følge op på, når de to hold tørner sammen i SAS Ligaens 17. spillerunde i aften den tv-transmitterede kamp. Da Brøndby IF senest gæstede den aalborgensiske var der nemlig flere tilskuere end tidligere på det ombyggede stadion. 14.025 så de to hold dele i porten efter 3-3.
Før ombygningen i 2001 var rekorden betydelig højere. Således var der 20.533 på plads, da AaB vandt med 4-1 tilbage i august måned 1994. Superligarekorden til et opgør mellem de to klubber stammer imidlertid fra et opgør på Brøndby Stadion. 14. oktober 2001 var der 21.025 på lægterne på vestegnen, da Brøndby og AaB spillede 0-0.
Tilskuermæssigt i sæsonen ligger Brøndby på 9.166 tilskuere pr. udekamp, og det er et pænt stykke under gennemsnittet på hjemmebane, der lyder på hele 16.546. Sidste sæson var de blå-gules gennemsnit på udebane 13.376, mens hjemmebanetilskuertallet i snit lå på 18.204. Brøndby IF er indtil videre sæsonens næstmest sete hold med i alt 213.080 tilskuere til de første 16 kampe.
AaB er stærke hjemme og der venter Brøndby en vanskelig opgave i Aalborg i aftenens sene TV-kamp.
Produceret i samarbejde med netsuperligaen.dk.