Optimisme før gruppespil

03.11.2005 15:05

Optimismen er i top, før Brøndby IF's første kamp i UEFA Cup'ens gruppespil. Umiddelbart efter lodtrækningen spurgte vi brugerne af brondby.com, hvorvidt troen på videre deltagelse er tilstede i fanskaren.

Resultatet taler sit meget tydelige sprog: 94% af de mere end 3.000 deltagere i afstemningen tror på videre avancement. Mange (38%) mener, at det bliver en tæt kamp om tredjepladsen, men tre ud af 4 tror, at Per Nielsen og co henter mindst en andenplads i kampen med Palermo, Lokomotiv Moskva, Espanyol og aftenens modstander fra Petach-Tikva.

jubel

Hjemmebanestatistikken er med Lantz og kollegerne før aftenens kamp, og det samme er stemningen blandt fansene.

Skal dette mål gå i opfyldelse kræves en sejr i aftenens opgør, der starter kl 20.45 på Brøndby Stadion. Du kan stadig købe billet ved indgangene og sikre optimal støtte til drengene.

Espanyol

Uanset resultatet er Laudrups hold sikret endnu en hjemmekamp i den spændende pulje. Det sker onsdag d. 30. november, når spanske Espanyol besøger de danske double-vindere på Brøndby Stadion.

Der er allerede solgt mere end 16.000 billetter til denne kamp, og interessen er fortsat stor.

Er du til stede til det, der kan blive Brøndbys skæbnekamp i puljen? Klik dig ind på ugens afstemning, og lad os vide.