Laudrup: Vi er forberedte

02.11.2005 09:26

- Jeg sagde før sæsonen at målsætningen var at kvalificere sig til gruppespillet i UEFA Cuppen. Når man opnår sine mål har man for vane at sætte sig nye mål. Og det er at gå videre fra gruppespillet, fortalte cheftræner Michael Laudrup på dagens pressemøde i klubhuset før torsdagens UEFA Cup-gyser mod Maccabi Petach-Tikva.

- Vi vil videre fra gruppespillet, og det er heller ikke umuligt når tre ud af fem hold går videre. Men det kræver at vi får tre point i morgen, for der venter to meget svære udekampe. Vi ved at der vil være pres på vores skuldre når vi er det eneste danske hold der deltager, men det er en opgave vi godt kan bære, fortsatte han.

- Spillerne har klaret de europæiske opgaver fint og vi er forberedte til kampen. Vi går ind til kampen med en frisk sejr i bagagen efter 4-0 over AGF, en kamp hvor vi spillede rigtig godt, rundede Laudrup af på pressemødet.

Michael Laudrup på trænerbænken

Nye mål er sat: Brøndby skal videre fra gruppespillet.