Kalle tilbage på Brøndby Stadion

15.11.2005 12:20

En af nyere tids største Brøndbyprofiler, Thomas Kahlenberg, vender tilbage til Brøndby Stadion for første gang siden sommerskiftet til Auxerre, for at kvalificere det danske U-21 landshold til næste sommers EM-slutrunde. 

Sammen med de nuværende Brøndbyspillere Jonas Kamper og Kasper Lorentzen, Brøndbys nye 7'er, er den nuværende Auxerre-profil nemlig kampklar til det danske U-21 landsholds andet og altafgørende opgør mod Rusland onsdag aften på Brøndby Stadion.

Kamper kan sætte rekord

Det første opgør blev spillet i Rusland på lørdags og her sikrede danskerne en fantastisk 1-0 sejr, på mål af Kasper Lorentzen. Returopgøret spilles i morgen aften på Kahlenbergs gamle hjemmebane, Brøndby Stadion. Børn og unge under 18 år kan komme gratis ind til kampen, mens det kun koster 50 kr. for voksne.

Er du medlem af Brøndby*VIP eller Brøndby Support, kan du købe en billet inkl. en øl eller en sodavand for 50 kr. i BrøndbyShoppen, hvor DBU's Landsholdsklub står bag en række aktiviteter. Læs mere her.

For Jonas Kamper kan der også blive tale om en helt speciel kamp. Han kan nemlig sætte U-21 kamprekord hvis han kommer på banen. I lørdags tangerede Kamper Martin Jørgensens rekord på 31 U-21 landskampe.

Du kan læse mere om U-21 landsholdets skæbnekamp mod Rusland på Brøndby Stadion her.

Thomas Kahlenberg som man kender ham bedst - efter en scoring på Brøndby Stadion

Thomas Kahlenberg vender tilbage til Brøndby Stadion, hvor det danske U-21 landshold har det ene ben i EM-slutrunden næste sommer.