Daugaard: Ingen undskyldninger

24.11.2005 11:04

- Det føles slet ikke som om vi kommer ud til anden halvleg. Jeg synes ikke man kan sige vi er bange for at vinde, men jeg kan godt forstå hvis det ser sådan ud, for det var godt nok skidt, det vi leverede i den sidste halve time, var Kim Daugaards reaktion på 4-2 nederlaget.

- Jeg har lidt svært ved at sætte ord på det der sker i de 5 minutter omkring deres 3 mål. Alt går galt på hele banen, og det føles næsten som noget vi har prøvet tidligere mod nogle polakker. Det må simpelthen ikke ske. Man får lyst til at kaste med ting.

- Vi giver os selv en fantastisk udgangsposition til de sidste 45 minutter. I første halvleg spiller vi klogt, investerer i alle nærkampe og holder hovedet koldt. Efter deres første scoring går det hele galt, og det er skandaløst at vi lader dem score 4 mål, efter at have vist at vi sagtens kan spille dem helt rigtigt.

- Alle i omklædningsrummet er dybt skuffede over vores indsats. Det skal vi også være, for der er ingen undskyldninger, runder den ellers så stabile midtbanemaskine af.

Martin Retov til 0-1

Kim Daugaards midtbanekollega gav Brøndby føringen allerede i det 12. minut.