Succes for Fra Bænken til Banen

11.03.2005 10:04

Det kan lade sig gøre at skaffe nydanskere i job. Det har Brøndby IF bevist gennem integrationsprojektet Fra Bænken til Banen, som blev lanceret for halvandet år siden i samarbejde med Integrationsministeriet.

Målet var at kombinere det store sociale netværk i Brøndbyernes Idrætsforeningen med Brøndby IF A/S' omfattende kommercielle netværk og på den måde give nydanskere spillere og deres forældre adgang til det arbejdsmarkedsnetvæk som spiller en afgørende rolle når et job skal besættes.

Taylan - rollemodel i Brøndby IF

Netværk er nøglen

I 2004 formidlede Fra Bænken til Banen mere end 60 jobs, uddannelses- og praktikpladser, hvilket svarer til cirka ét om ugen. Næste år er målsætningen det dobbelte ifølge projekets leder, bestyrelsesmedlem i Brøndbyernes Idrætsforening, Gert Raasdal.

 - Jeg er overbevist om at vi i 2005 kan skaffe mere end 100 indvandrere i job hvis de vel at mærke kan og vil. Der kommer nye til hver eneste uge. 90 procent af samtlige job der formidles i Danmark, bliver aldrig slået op, fordi de formidles gennem netværk. Hvis ikke vi etniske danskere åbner vores netværk op og byder indenfor, fastholder vi meget groft generaliseret nydanskere i en situation, hvor også de veluddannede ender som pizzabagere, taxachauffører og grønthandlere, fordi det er der, deres netværk er, fortæller Gert Raasdal og fortsætter:

- Fra Bænken til Banen er født med nogle værktøjer som det normale jobformidlingsområde ikke har. Det væsentligste er,at vi har så direkte og positiv en tilgang til erhvervslivet via vores kommercielle netværk i Brøndby IF.  Vi har den direkte adgang til virksomhedens direktør, og det er der, vi skal starte hvis vi skal knække den negative kurve omkring nydanskere, afslutter Gert Raasdal.

Bertel Haarder "indvier" fra Fra Bænken til Banen.

Ministerbesøg

Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen besøger Fra Bænken til Banen på mandag den 14. marts. Her vil ministeren få mulighed for at møde både arbejdstagere og arbejdsgivere i projektet samt Brøndby IF's rollemodeller i "Brug for alle unge"-kampagnen.

Det er anden gang at en minister besøger projektet, således var daværende integrationsminister Bertel Haarder på plads på Brøndby Stadion, da Fra Bænken til Banen blev lanceret.

Ekstra på brondby.com