Skadet Sennels melder afbud

21.03.2005 10:24

- Jeg fik en forstrækning mod AaB i sidste uge, og har stort set ikke trænet i ugens løb. Jeg troede egentlig det var kommet i orden, men den sprang op allerede første gang jeg spurtede i starten af kampen. Jeg spillede videre i 10 minutter og jeg følte det hele tiden kunne blive værre. Det er ikke holdbart at spille med et dårligt baglår, så er det bedre Kim kom ned.

Landsholdsspilleren Asbjørn Sennels måtte tidligt lade sig udskifte i gårsdagens underholdende 0-0 kamp i Esbjerg Idrætspark, med en skade der har tvunget ham til at melde afbud til landsholdets kommende kampe mod Ukraine og Kasakhstan.

Fra bænken kunne Asbjørn Sennels se en flot kamp i et højt tempo, hvor hjemmeholdet formåede at give holdkammeraterne kamp til stregen - og lidt til...

- Jeg synes vi kan være tilfreds med at få et point. Jeg må indrømme Esbjerg fik lagt et godt pres og vi er heldige med at de ikke får scoret i et par situationer. Vi står okay nede bagved, men generelt må vi være tilfredse med at vi får et point med herfra, forklarede han afslutningsvis udenfor omklædningsrummet.

Asbjørn Sennels har officielt meldt afbud til A-landsholdet, der i forvejen tæller Per Nielsen og Morten Skoubo.

Du kan høre hele interviewet med Asbjørn Sennels her.

Asbjørn Sennels med bolden

Asbjørn Sennels måtte lade sig skifte ud med en skade, og meldte mandag eftermiddag afbud til til A-landsholdets kommende VM-kvalifikationskampe.