Hele Danmarks Brøndby

10.03.2005 09:03

Når du i morgen griber en udgave af gratisavisen Urban i trafikken eller på en af landets DSB-stationer, kommer du til at støde på Brøndby IF. Og det vil du gøre hver gang Brøndby IF spiller hjemmekamp i SAS Ligaen, DBU's pokalturnering og Europa Cup'en. 

I morgen er der nemlig premiere på Brøndby IF's nye annoncekampagne på 3 sider som distribueres i hele Danmark. Annoncekampagnen fokuserer ikke alene på søndagens kamp mod AaB, men også på livet i og omkring Brøndby IF.

 Forside

Sådan ser forsiden ud på den nye Brøndby-annonce i Urban. Urban er landets næststørste avis med 656.000 læsere og lokale udgaver på Sjælland, i Århus, Aalborg, Herning og Odense.  

I denne fredags-udgave sætter cheftræner Michael Laudrup ord på forventningerne til foråret, du får den seneste update på holdet og en god omgang relevant taktik-snak før søndagens forårspremiere på Brøndby Stadion mod AaB i SAS Ligaen.

 - Det har længe været vores ambition at styrke den nationale markedsføring af Brøndby IF, så vi fastholder og videreudvikler vores position som Danmarks hold. Hidtil har brondby.com været vores eneste nationale medie, men med annoncerne i Urban har vi nu mulighed for at kommunikere med 656.000 læsere; ikke blot for trække flere tilskuere til Brøndby Stadion, men for styrke Brøndby IF som brand, fortæller kommunikations- og marketingchef Thomas Lue Lytzen.

Nyt kampmagasin

På søndag er der ligeledes premiere på det nye 16-siders kampmagasin som fokuserer skarpt på premierebraget - med interviews, masser af statistik og taktiske overvejelser. I denne udgave kan du bl.a. læse om Per Bjerregaards syn på kampen, tilbagevendte Mads Jørgensen fortæller om Brøndby tur/retur, og du får naturligvis også al den relevante statistik om sæsonen og kampen. Derudover kan du dyste med dig selv og sidemanden i en ny stor quiz-sektion. 

Tjek det nye magasin ud når du kommer til kamp på søndag på Brøndby Stadion. Prisen er uændret 20 kroner.

Ekstra på brondby.com