Brøndby stærke hjemme mod AaB

11.03.2005 10:07

Inden søndagens forårspremiere hjemme mod rivalerne AaB, er statistikken mildest talt på Brøndbys side, når det gælder indbyrdes opgør mod AaB i SAS Ligaen. Af de 22 gange holdene har mødt hinanden på Brøndby Stadion, har AaB kun én eneste gang trukket sig sejrrigt tilbage.

Det var i nordjydernes seneste mesterskabssæson, 1998/1999, hvor de rød-hvide vandt med 2-1 på mål af Henrik Rasmussen og Søren Frederiksen. I de øvrige 21 opgør er det blevet til 13 Brøndby-sejre og otte uafgjorte.

Målscoren er også ret klart i Brøndbys favør. Den lyder på hele 42 blå-gule scoringer mod kun 16 til AaB'erne. Nordjyderne har aldrig prøvet at score med end to mål i én kamp på vestegnen, og det er ikke sket siden 12. april 1999, AaB'ernes hidtil eneste udesejr.

Det næste mål, Brøndby scorer mod AaB, vil i øvrigt være nummer 100 i DM-sammenhæng. De 99 foreløbige mål fordeler sig med 75 i Superligaen, 17 i 1. division og syv i 2. division, hvor de to klubber mødtes for første gang nogensinde i april 1978 ? og spillede 1-1. Herudover kommer 25 mål pokalturneringen ? altså er det næste mål nummer 125 i alt mod AaB.

Martin Retov i aktion mod AaB på Brøndby Stadion

Brøndby har statistikken i ryggen før søndagens forårspremiere mod AaB på Brøndby Stadion.

Produceret i samarbejde

 med netsuperligaen.dk og Elbech & Thomsen.