Billetinformation: Skjold - Brøndby IF
06.03.2005 09:43
Kvartfinalen i DBU's landspokalturnering mellem Boldklubben Skjold og Brøndby IF spilles på Brøndby Stadion søndag den 6. marts. Det er en kendsgerning efter, at BK Skjold har lejet Brøndby Stadion.
BK Skjold er fortsat arrangerende klub og dermed hjemmehold, når Østerbroklubben og SAS Ligaens førerhold spiller kvartfinalen på det opvarmede græstæppe i Brøndby. Brøndby IF er dermed udehold på egen bane.
Er du sæsonkortholder i Brøndby IF, betyder det at dit kort ikke kan benyttes, og at du i stedet skal købe billet til kampen, hvilket ligeledes gælder Brøndby IF's kommercielle samarbejdspartnere.
Jonas Kamper sendte med sin scoring til 1-0 mod Esbjerg sine holdkammerater videre i pokalturneringen.
Billetpriser
BK Skjold har fastsat følgende priser til kampen:
Tribune | Voksen | Barn | Pensionist |
Faxe | 100 | 50 | 50 |
Steff Houlberg | 100 | 50 | 50 |
DNE (langside) | 120 | 60 | 60 |
Brøndby IF og BK Skjold har aftalt at Faxe Tribunen forbeholdes Brøndbyfans.
Du kan købe billetter i BrøndbyShoppen, på brondby.com og via BK Skjolds udsalgssted.
Ekstra på brondby.com