Stærk modstand til Brøndby

20.05.2005 12:51

Der er stærk modstand til Brøndby IF, når Esbjerg kommer til Brøndby Stadion søndag i SAS Ligaens 29. spillerunde. Vestjyderne er et af de hold, Brøndby de seneste år har haft det sværest mod, og den seneste blå-gule sejr ligger helt tilbage til 5. oktober 2003. Dengang var Thomas Kahlenberg tomålsskytte, mens Jonas Kamper scorede én gang i 3-0 sejren på Brøndby Stadion.

Siden dengang har Brøndby mødt Esbjerg fire gange i SAS Ligaen, og efter en vis forårskamp for godt et år siden, som de fleste Brøndby-fans gerne så forsvinde fra arkiverne, har de to mandskaber spillet uafgjort tre gange på stribe. Fælles for de tre opgør er dog, at de alle sammen er spillet i Esbjerg.

Når man udelukkende ser på opgør i Brøndby har der indtil nu været syv kampe mod Esbjerg. Brøndby har vundet tre gange, mens to er endt med uafgjort, ligesom vestjyderne er rejst hjem med sejren to gange. Målscoren lyder på 12-12, især fordi Esbjerg tog fusen på Brøndby i forårspremieren sidste sæson.

Hjemmekampe mod Esbjerg

2003/2004

14.03.2004 17.35  Brøndby IF  - Esbjerg fB  1-6
05.10.2003 17.35  Brøndby IF  - Esbjerg fB  3-0
         
2002/2003

10.11.2002 17.35  Brøndby IF  - Esbjerg fB  1-1
01.09.2002 15.00  Brøndby IF  - Esbjerg fB  1-1
        
2001/2002

01.04.2002 17.05  Brøndby IF  - Esbjerg fB  1-0
     
1999/2000

12.03.2000 15.00  Brøndby IF  - Esbjerg fB  2-3
15.08.1999 17.15  Brøndby IF  - Esbjerg fB  3-1

Kim Daugaard i en nærkamp med Esbjergs Jess Thorup

Det er lang tid siden Brøndby har besejret Esbjerg i SAS Ligaen og der er lagt op til en svær hjemmekamp mod netop Esbjerg på søndag.

Produceret i samarbejde med netsuperligaen.dk