Stadiondebuter er sagen

19.05.2005 09:50

I aften skal Brøndby debutere som modstander på FC Midtjyllands ikke længere helt nye hjemmebane i Herning, SAS Arena, og det bør bestemt ikke skræmme de blå-gule. Brøndby har nemlig en fabelagtig statistik, hvad angår det første opgør på diverse Superligastadioner i Danmark.

SAS Arena er den 25. i rækken af udebaner, som Brøndby gæster for første gang i Superligaen. På de 24 foregående har Brøndby kun tabt to gange. Den ene gang var 28. april 1991, hvor Brøndby for første gang nogensinde skulle spille Superligafodbold i Silkeborg. Hjemmeholdet vandt med 1-0. Og anden gang var 7. maj 2000, hvor Brøndby gæstede Esbjerg Idrætspark for første gang nogensinde til en Superligamatch. Den kamp vandt Esbjerg med 2-0.

Derudover har Brøndby vundet 15 gange og spillet syv uafgjort. De seneste fire er endt med sejre: 2-0 Randers i denne sæson, 2-0 i Køge i november 2002, 2-1 i Farum i september 2002 og 4-0 i Haderslev i maj 2001.

Andre gode sejre på forskellige Superligastadioner:

1998/1999, Østerbro Stadion, 5-1 over B 93
1998/1999, Riisvangen Stadion, 3-1 over Aarhus Fremad
1996/1997, Hvidovre Stadion, 3-2 over Hvidovre IF
1994/1995, Sundby Idrætspark, 6-1 over Fremad Amager
1991, Aalborg Stadion, 2-0 over AaB
1991, Århus Stadion, 2-1 over AGF

Thomas Kahlenberg i aktion mod FC Midtjylland på Brøndby Stadion

Thomas Kahlenberg og resten af Brøndbymandskabet har det godt med stadiondebuter, og det lover godt for aftenens udekamp mod FC Midtjylland.

Produceret i samarbejde med netsuperligaen.dk