Ruben Bagger topscorer mod AaB

26.05.2005 14:21

Mens ni forskellige spillere i den nuværende Brøndby-trup har prøvet at score imod AaB i Superligaens historie, er det rutinerede Ruben Bagger, der sammen med legendariske Kim Vilfort kan smykke sig med titlen som Brøndby-topscorer i de indbyrdes opgør med nordjyderne.

Ruben Bagger har fundet vej til netmaskerne mod AaB seks gange i Superligaen. Det første mål scorede han 27. november 1994, hvor Brøndby vandt med hele 6-2 i efterårets sidste kamp. Senest, Ruben Bagger kom på tavlen mod nordjyderne, var 9. september 2001, hvor han for hidtil eneste gang scorede to gange i samme AaB-kamp.

Af de nuværende Brøndby-spillere har Kim Daugaard lavet næstflest mål mod AaB gennem tiden, nemlig fire, mens Per Nielsen er den sidste af de tre, der har prøvet at score mindst to mål mod aalborgenserne. I AaB's nuværende trup er der ingen spillere, der har formået at nette mindst to gange mod de blå-gule.

Af AaB-målscorere mod Brøndby gennem tiden kan nævnes prominente navne som Jesper Grønkjær, Erik Bo Andersen, Peter Rasmussen, Søren Frederiksen og så Peter Møller, der er en af to spillere, der har scoret for begge klubber. Den anden er Jens Madsen.

Brøndbys nuværende målscorere mod AaB

Ruben Bagger 6
Kim Daugaard 4
Per Nielsen  2
Thomas Kahlenberg 1
Jonas Kamper 1
Martin Retov  1
Morten Skoubo 1
Morten Wieghorst 1
Niki Zimling  1

Produceret i samarbejde med netsuperligaen.dk og Elbech & Thomsen

Ruben Bagger i løb med bolden i udekampen mod OB

Ruben Bagger er den mest scorende Brøndbyspiller mod AaB med seks mål.