Retov: Det skal fejres

05.05.2005 22:37

- Jeg havde krampe i begge lægge til sidst, men det gør jo aldrig rigtig ondt når man vinder, specielt ikke når man står med en pokal bagefter. Men det var en hård kamp, og FCM gør det faktisk rigtig godt på midten.

Dagens fødselar, Martin Retov, er en træt og meget glad mand.

- Det kan du tro. Jeg er meget, meget glad lige nu. Den første titel er i hus, og det er dét, det handler om. Det skal sgu fejres, smiler han træt.

Flot halvleg

- Jeg synes vi spiller den rigtig godt rundt i første halvleg, og bør måske føre med et enkelt mere. I anden halvleg er der rigtig mange hårde dueller på midten, og der bliver løbet meget. De har en meget fysisk stærk midtbane, og de har overtaget i 15-20 minutter. Derefter sætter vi os igennem igen, og skaber igen nok chancer til sejren i ordinær tid.



Masser af fight i pokalfinalen - som det sig hør og bør.

- Blandt andet har jeg selv en enkelt, som jeg bør score på. Jeg kommer i fuld fart frem til indlægget, og bør selvfølgelig sparke den ind, men får ikke kontrol over min afslutning.

- Skal jeg være helt ærlig er jeg dog hamrende ligeglad lige nu, for nu skal jeg ud og fejre min fødselsdag med en drengene og en pokaltitel, når Retov at fortælle, før han i huj og hast forlader de mange journalister, og ud til de ventende holdkammerater.