Laudrup: God weekend

08.05.2005 22:47

- Jeg ved ikke om det var en drømmestart eller en sovepude, for efter det meget tidlige mål, virker det faktisk som om spillerne går i stå og de første 25 minutter er lidt sløve, og vi virker langsomme i optrækket. OB har lidt mere i starten, men jeg vil alligevel godt rose holdet for en god anden halvleg. Specielt set i lyset af vores 120 minutters pokalfinale i torsdags, slutter vi rigtig godt af.

Michael Laudrup ærgrer sig over, at det ikke blev til sejr, men er på sin vis godt tilfreds efter point-delingen i Odense.

- Vi har chancerne til sidst ved Jonas, Skoubo og Retov, men de har også noget, der kunne have udviklet sig til reelle chancer. De har det meste af spillet i første halvleg, så jeg vil ikke stå her og sige, at det er ufortjent, men jeg synes det er flot at vi helt til sidst i kampen vedholder et chancemæssigt overtag mod et hold, der er så fysisk stærkt som OB?s. Specielt midtugekampen taget i betragtning, mener cheftræneren.

Godt rygstød

- Vi havde fået et godt rygstød inden kampen, både i form af de andre resultater, men specielt i form af pokaltitlen. Det har været tydeligt, at spillerne er glade for sejren i pokalfinalen, og vi går også på banen med en god indstilling.

- Det ærgrer mig bare, at vi ikke holder føringen længere, og trykker på. Så havde et hold i OB?s situation blevet rådvilde, og det havde været en anden kamp. Nu trækker vi os lidt, og de kommer tilbage med et lidt kludeagtigt mål, som giver dem troen igen.

Omkring de taktiske overvejelser før og under kampen fortæller Laudrup:

- Vi stiller med Johan helt på toppen fordi, vi kunne se at der måske ville komme plads bag deres 4-kæde, og det ville vi udnytte. Det var ideen, at have Bagger længere fremme, så han kunne søge med i feltet, og at Mads skulle søge med i dybdeløb og bidrage med indlæg, men der var ikke så meget af det der lykkedes.

Omrokering

- Samtidig fik OB trykket os lidt på midten, så vi valgte at sætte Morten ind centralt fra anden halvlegs start, sætte Kahlenberg på fløjen og Kamper ind for at give speed. Det lykkedes ret godt, og i det meste af anden halvleg er vi bestemmende. Det giver også chancerne, men vi udnytter dem ikke helt godt nok i dag.

- Jeg ikke sige at vi er tilfredse med spil og resultat, men vi holder med vilje lidt i bolden i anden halvleg, for at spare på kræfterne, og vi holder OB utroligt godt væk fra chancer. Jeg er meget tilfreds med anden halvleg, alt taget i betragtning, men lidt mindre med spillet i første, smiler han skævt.

Bedre end status quo

Alt i alt er Laudrup godt tilfreds med weekenden:

- Før weekenden havde vi sagt, at vi ville være tilfredse med status quo i toppen. Nu ender vi med at trække et point fra, og vi undgår både skader og karantæner. På den baggrund er det svært ikke at være tilfreds, når han at konstatere inden tv-folket får fat i ham til live-dækningen.