Brøndby topper Fair Play

07.05.2005 10:57

Det er ikke kun i SAS Ligastillingen, Brøndby pt. er de bedste. På den nyeste offentliggjorte liste over DBU's Fair Play konkurrence er de blå-gule strøget til tops efter 25. runde med en Fair Play-koefficient på 7,790. Brøndby fører foran FC Midtjylland og de seneste to års vindere fra Esbjerg, mens FCK tager sig af fjerdepladsen.

Brøndby har indkasseret 33 advarsler og ét rødt kort i denne sæson, men ting som offensivt spil, publikums opførsel og respekt for dommeren tæller også med, når det gælder Fair Play konkurrencen.

I sidste ende kan en god placering i Fair Play blive en genvej til europæisk fodbold. UEFA belønner den mest fair nation med en gratis billet til UEFA Cuppen til efteråret, mens yderligere to nationer for en plads hver via lodtrækning. Pladsen går til det bedst placerede hold i DBU's konkurrence, som ikke allerede har kvalificeret sig til Europa Cuppen via SAS Ligaen - hvis Danmark altså kommer i betragtning.

Tjek hele Fair Play listen her.

Thomas Kahlenberg og Johan Elmander jubler efter en scoring i hjemmekampen mod Randers

Man man godt vinde samtidig med at man spiller fair play.

Produceret i samarbejde med netsuperligaen.dk