29.300 billetter solgt

04.05.2005 09:04

Der bliver mange på tribunerne når Brøndby IF og FC Midtjylland i morgen kl. 15 mødes i DBU's 51. landspokalfinale. Der er her til morgen solgt 29.300 billetter til opgøret, og derfor tyder meget på at tilskuertallet på 32.600 fra Brøndby IF's seneste pokalfinale mod netop FC Midtjylland bliver overgået.

Også billetsalget til new firm-opgøret i SAS Ligaens 27. runde mellem Brøndby IF og F.C. København på Brøndby Stadion går strygende. Der er pt. solgt 25.400 billetter til kampen. De resterende billetter sælges udelukkende via BrøndbyShoppen.

Brøndby IF hyldes som pokalvindere 2003.

På D-tribunen, som reserveret til Brøndbyfans, er følgende afsnit udsolgt: mobil tribune, nedre samt mellem tribune. På D-tribunens øvre afsnit er de midterste sektioner udsolgt.

Brøndby Tifo opfordrer alle der ikke har købt billet til tribunens nedre og mellem afsnit til at købe til øvre afsnit i stedet. Der vil blive en fantastisk atmosfære på hel tribunen, og jo flere syngende fans der indtager øvre afsnit, desto mere fantastisk bliver stemningen.

Køb billet til kampen