Vores by!

21.06.2005 11:51

Ganske naturligt satte Brøndby IF mediedagsordenen dagen efter at guldmedaljerne og mesterskabspokalen havde fundet vej hjem til Brøndby Stadion. Men også i bybilledet var der blå-gul dominans. Mange havde fundet deres spilletrøjer frem eller viste deres nyindkøbte mesterskabstrøje frem.

Den største af trøjerne var dog at se på Codan Forsikrings hovedbygning hvor en 15 gange 16 meter stor replika af Brøndby IF's spillertrøje forkyndte at mesterskabet nu tilhører de blå-gule.

Vores by

København vågnede op til en blå-gul udsigt.

Den store spillertrøje er en gave fra Codan og Adidas til Brøndby Tifo som tak for deres fantastiske opbakning til Brøndbyspillerne sæsonen igennem, og trøjen blev overrakt ved søndagens mesterskabsfest hvor Brøndby IF's forskellige Danmarksmestre bar trøjen ind på banen til stor jubel fra de 27.000 tilskuere.