The other side of football i Brøndby

09.06.2005 15:35

Martin Retov og Casper Ankergren er Brøndby IF's repræsentanter i velgørenhedsprojektet The Other Side of Football, hvor mere end 100 repræsentanter fra den europæiske fodboldelite med et Canon-kamera i hånden har dokumenteret deres hverdag. Det er fodbold set med deres øjne: Et sjældent kig ind bag kulisserne til det der inspirerer dem i deres personlige forhold til det fantastiske spil.

The other side of football

The Other Side of Football på Brøndby Stadion.

Billederne, hvoraf nogle er udkommet i bogform, har i Danmark været vist på Gunnar Nu Hansens Plads på Østerbro frem til den 8. juni, og udstillingen blev åbnet af generalsekretær Jørgen Poulsen fra Dansk Røde Kors. Nu flytter udstillingen til Brøndby Stadion hvor du fra i dag vil kunne se den på området ved BrøndbyShoppen.

 The other side of football

"Hverdagen" - Martin Retovs snapshop fra en træningssession i Brøndby.

- Fodbold er mange ting. ikke kun oplevelsen om søndagen i SAS Ligaen. Før de 90 spilleminutter på stadion, ligger der meget forberedelse bag. Billedet er taget på træningsbanen, et par dage før årets foreløbig vigtigste og største kamp, nemlig pokalfinalen 5 maj 2005 mod FC Midtjylland - en kamp vi i øvrigt vandt 3-2 efter forlænget spilletid. Billedet viser den forberedelse som ikke kun er legen med bolden, men også det mentale og fysiske arbejde, som i stigende grad præger fodboldverdenen i dag, fortæller Retov om sit foto.

Canon har skabt projektet for at rejse midler til og skabe opmærksomhed omkring det uvurderlige arbejde der udføres af Røde Kors organisationer overalt i Europa.

Ekstra

  • Få flere oplysninger om udstillingen og projektet og køb bogen her.