Ousted udlejes til AB

23.06.2005 15:12

Det 20-årige målmandstalent David Ousted lejes ud til Viasat Sport Divisionsholdet AB for den kommende sæson. David Ousted, der i forårssæsonen har været udlejet til Nykøbing Falster-Alliancen, hvor han har været en sikker sidste skanse, underskriver efter planen lejeaftalen i morgen.

Målmandstalentet, der er trediemålmand i A-truppen efter Casper Ankergren og Karim Zaza, er derfor udlejet i en sæson til gavn for hans spillemæssige udvikling, en udvikling der tegner meget lovende for fremtiden.

- David er et stort målmandstalent, men efter Karim Zaza har forlænget kontrakten, er det mest naturlige at han kommer til en klub for at få spilletid. Det er gavnligt for hans udvikling at spille fast og så kommer han til at spille nærmere sin bopæl. Han er en meget talentfuld målmand med en god indstilling til tingene, og nu har han et år til at samle mere erfaring på et højt niveau, som kan komme både David og os til gavn på sigt, forklarer talentchef Kim Vilfort.

David Ousted har fortsat sin debut i Brøndbytrøjen til gode.

David Ousted med bolden

David Ousted er udlejet til AB det kommende år.