Ikke flere billetter til salg

09.06.2005 09:29

BrøndbyShoppen har nu lukket for billetsalget til lørdagens SAS Liga-kamp mod Herfølge, hvor placering af mesterskabet kan afgøres. 

Der er indtil videre spillet 15 SAS Liga-kampe på Brøndby Stadion i denne sæson - med et tilskuergennemsnit på 17.067. Kommer der 41.918 tilskuere eller derover til de to sidste hjemmekampe, sættes der ny rekord til Brøndbys hjemmekampe i en sæson. Er det 43.989 eller højere passerer Brøndby Stadion for første gang nogensinde 300.000 til en sæsons hjemmekampe.

Tifo

Endnu en gang bliver tribunerne på Brøndby Stadion fyldt op.

Til hver SAS Liga-hjemmekamp er der solgt 13.000 pladser til Brøndby IF's sæsonkortholdere og kommercielle samarbejdspartnere. Til kampen mod Herfølge er der desuden udsendt billetter til nogle af Brøndby IF's 15.000 navnenoterede aktionærer.

Sæsonens sidste kamp i SAS Ligaen - mod FC Nordsjælland den 19. juni - er ligeledes udsolgt.

Klar til næste sæson?

Vær sikker på en plads til næste sæsons guldkampe. Køb sæsonkort senest den 10. juni og spar op til 250 kr.