Dan: Stolt over hvad vi har præsteret

20.06.2005 09:19

- Det har været en hel fantastisk afslutning på denne sæson, Vi fik nogle skrammer i efteråret men formåede at rejse os i stor stil. Den sidste uge har ikke været andet end en stor fest, og nu skal vi bare feste videre. Jeg står her med en kæmpe øl, men det er kun begyndelsen, jeg er så glad og stolt over det vi har præsteret, nærmest råbte en lykkelig Dan Anton Johansen.

Afslutningen på denne sæson har været ikke mindre end enestående. Brøndbys anfører Per Nielsen kunne ikke forstille sig en bedre afslutning end den i dag.

- Jeg er glad for at vi kan servere mesterskabet for vores supportere som vi gør i dag. Vi vinder fortjent 2-0, og endnu en kamp på hjemmebanen formår vi at holde modstanderen fra at score. Det kan ikke blive meget bedre. Jeg ved ikke hvor meget vi vinder mesterskabet med, men der er vist ingen tvivl om at det er rimeligt suverænt. Jeg har nu vundet en del mesterskaber og dette er vel u bund og grund det mest sikre. Vi har været suveræne i år, og det slutter vi af med endnu en sejr på hjemmebanen, større kan det vel ikke blive??

Dermed kunne de nye Danmarks mestre gå i bad inden de endnu engang skulle ud og fejre det fuldt fortjente mesterskab, på et solbeskinnet Brøndby Stadion.